Vælg ud fra opgave
Giv de rette brugere adgang
Skab sammenhængende og sikker adgang til jeres digitale tjenester. Siden giver jer et overblik over, hvordan I afklarer, hvem der skal have adgang til hvad, vælger en holdbar metode og omsætter sikkerheds- og privatlivshensyn til praksis.
Gør adgang til en del af løsningen
Brugerstyring handler om at administrere digitale identiteter og kontrollere adgang til data og funktioner, så de rette brugere får den adgang, de har brug for, og uvedkommende afvises og informeres herom.
Start derfor med at undersøge den konkrete tjeneste og de situationer, den skal understøtte. Brugerstyring omfatter både personer, organisationer, applikationer og apparater, når de optræder som brugere. I skal tage stilling til deres identiteter, roller, rettigheder og den adgangspolitik, der sætter rammerne.
Hvem bør være med?
Få fra start de personer med, som kan beskrive brugerne og adgangsbehovet. Sørg for, at I samlet kan fastlægge adgangspolitikken og vurdere arkitekturmønstre, jura, sikkerhed, drift og den løbende administration af rettigheder.
Sådan arbejder I med brugerstyring
1. Afklar tjenesten, brugerne og adgangsbehovet
Beskriv først, hvilken tjeneste I giver adgang til, og hvilke handlinger og data der kræver beskyttelse. Afklar derefter, hvilke typer brugere der skal have adgang. Det kan for eksempel være:
borgere, der skal bruge en digital tjeneste
medarbejdere, der skal løse en arbejdsopgave
organisationer, der skal handle eller delegere rettigheder
applikationer og AI-agenter, der handler på vegne af andre
apparater, der skal sende eller hente data.
En bruger kan have flere digitale identiteter, så hold adskillelsen mellem den konkrete brugerrolle og den bagvedliggende entitet tydelig.
Beskriv adgangsbehovet på et niveau, der kan omsættes til roller, attributter og rettigheder. Det gør det muligt at afgøre, hvilke oplysninger løsningen reelt behøver at modtage og behandle.
Læs mere om NSIS (åbner i ny fane)
2. Fastlæg en adgangspolitik og placer ansvaret
Adgangspolitikken skal fastlægge, hvem der kan få adgang til hvilke funktioner og data, under hvilke betingelser og med hvilket sikringsniveau. Tjenesteudbyderen har ansvaret for at håndhæve den. Gør derfor politikken konkret nok til, at den kan bruges i både design, drift og kontrol.
Arkitekturregel 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse betyder, at I skal indarbejde sikkerhed og privatliv tidligt. Foretag en risiko- og konsekvensvurdering, begræns udveksling og opbevaring til nødvendige oplysninger, og aftal hvordan adgang og hændelser følges op.
3. Beskyt privatliv og tag højde for jura
Brugerstyring skal understøtte både sikkerhed og privatliv. Send kun de identitets- og attributoplysninger, som er nødvendige for at træffe den konkrete adgangsafgørelse. Gør det tydeligt for brugeren, hvilken digital identitet vedkommende optræder med, og hvad adgangen omfatter.
Arkitekturregel 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-systemer betyder, at I skal afklare relevant regulering og eventuelle bindinger, før I deler identitets- eller adgangsoplysninger på tværs. Inddrag de rette juridiske kompetencer, når adgangsmodellen ændrer roller, delegation eller fuldmagter.
4. Vælg en metode, der passer til samarbejdet
Vælg brugerstyringsmønster ud fra, om tjenesten bruges internt, inden for et domæne eller på tværs af organisationer. Referencearkitekturen beskriver fem mønstre. Ved samarbejde på tværs peger den på føderationer og løst koblede, standardiserede tillidstjenester frem for, at hver forretningstjeneste selv håndterer brugerstyringen. Referencearkitekturen definerer, hvad en føderation omhandler i rammerne af brugerstyring, og den beskriver de opgaver, en føderation løser i denne ramme.
Afklar også ansvars- og tillidsforholdene i adgangsforløbet:
Hvem udsteder identifikationsmidler og attributter?
Hvem autentificerer?
Hvem træffer selve afgørelsen om adgang?
Når forskellige domæner skal samarbejde, skal sikkerhedsmodellerne og tilliden mellem parterne være aftalt. Betegnelsen 'tillidstjeneste' anvendes her i denne sammenhæng som en tjeneste, der udfører betroede funktioner, der understøtter brugerstyring i forretningstjenester.
Skal en offentlig onlinetjeneste kunne bruges på tværs af landegrænser, skal I også tage højde for eIDAS (åbner i ny fane). Tjenester med krav om et betydeligt eller højt sikringsniveau skal som udgangspunkt kunne modtage anmeldte eID’er fra andre EU-lande.
Se Styr AI-agenter og softwarerobotter sikkert for mere.
5. Hold rettighederne ajour og bevar et kontrolspor
Brugerstyring slutter ikke, når løsningen går i drift. Placér et ansvar for at oprette, ændre og nedlægge identiteter og rettigheder. Aftal tilbagevendende kontrol, fx i et årshjul og ved ændringer, så overflødige adgange bliver fjernet, og I er klar til intern kontrol og revision. Gem logning, der viser den bruger, der har handlet, og brug logfilen som kontrolspor ved fejl, mistanke og sikkerhedshændelser.
Er I klar til at indrette brugerstyringen?
I har beskrevet tjenesten, brugerne og de data eller funktioner, der kræver beskyttelse.
I har fastlagt en adgangspolitik, som tjenesteudbyderen kan håndhæve.
I har afklaret identiteter, attributter, roller og rettigheder.
I har vurderet sikkerhedsniveau, risici og hensyn til privatliv og gældende lovgivning.
I har valgt et brugerstyringsmønster, der passer til jeres løsning. Brugen af føderationer er vurderet.
I har afklaret ansvars- og tillidsforholdene mellem parterne i adgangsforløbet og mellem aktørerne i føderationer.
I har planlagt tilbagevendende kontrol og et gemt kontrolspor fra logningen.
I har afklaret identitet, ansvar og begrænsede rettigheder for softwarerobotter, AI-agenter og andre applikationer.